Det her forløb har vendt mit liv til det gode. Fra at være fuldstændigt kaotisk, hvor jeg følte, jeg ikke have styr på, hvad fremtiden skulle bringe, har jeg fået et fantastisk liv i dag. Jeg føler, jeg har overskud til at se mennesker igen, jeg har fået tillid til omverdenen, og jeg er glad. Det kan mine børn også mærke: At jeg er blevet et gladere menneske af at gå her!
Tina begyndte i psykomotorisk terapi for at få hjælp til at komme sig efter langvarig sygdom og stress. Hun havde en rygskade, som havde udviklet sig til kroniske smerter, hovedpine og svimmelhed - og som følge deraf: Stress. Siden udviklede Tina gigt i nakke og hænder.
”Jeg er opereret to gange for en diskusprolaps og blev stivgjort i ryggen i 2009 med en skive og fire skruer. Sidste år blev jeg opereret i hånden, hvor jeg fik fjernet en knogle og delt en sene. Jeg har været oppe på 15 smertestillende piller om dagen”, fortæller Tina. Udover smerterne kunne hun heller ikke sove om natten på grund af stress og tankemylder.
I dag har Tina fået tildelt førtidspension. Hun fortæller, at hun har fået genoprettet sin livskvalitet og sit håb i den tid, hun gik i psykomotorisk terapi hos Vibeke; to timer hver uge.
”Ved at gå her fik jeg overskud til overhovedet at overveje at trappe ud af mine piller. Og da jeg endelig gjorde det, kunne jeg ikke mærke nogen forskel. Mit nervesystem var kommet i ro, og psyken havde fået det markant bedre”, tilføjer Tina, der igen sidder i den velkendte stol på Vibekes kontor i Hvidovre for at fortælle sin historie.
Tina lægger ikke skjul på de følelser, det vækker i hende at genopleve årsagen til, at hun begyndte hos Vibeke: ”Da jeg startede, turde jeg næsten ikke sige noget. Jeg stolede ikke på mennesker dengang, fordi jeg aldrig blev lyttet til. Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg kunne stole på Vibeke. Hun er god til at få en til at følge sig tryg, så man tør åbne op”.
Psykomotorisk terapi forandrede mit liv.
Tina beskriver psykomotorisk terapi som en gave, hvori hun blev bevidst om, hvordan hun reagerer og fik redskaber til at være i sine reaktioner, kropslige som mentale:
”Jeg var slet ikke klar over, at ondt i skulderen muligvis kan skyldes, at der foregår noget i hovedet. At det psykiske kunne have så stor indflydelse på min krop. Ikke i den grad som vi oplevede … I en af vores kropsbehandlinger, hvor Vibeke havde guidet mig gennem min krop, kom vi til mit knæ, og så pludselig stod det lige ud og kunne slet ikke komme ned igen. Hver gang vi herefter kom ind på en bestemt snak, reagerede knæet ved at strække sig ud. Det var helt surrealistisk”, siger Tina efterfulgt af et grin.
”Vi har været inde og røre nogle meget dybe steder, i nogle emner, der har ligget som traumer. Havde jeg ikke gået hos Vibeke, havde jeg fået en stor depression, tror jeg, selvom jeg altid har været et positivt menneske.”
Ved hver af Tinas sessioner i psykomotorisk terapi sørgede Vibeke for, at Tina sad godt i stolen; og hun fik nogle tæpper under fødderne, så hele kroppen kunne slappe af. Først herefter gik de i gang:
”Mens jeg gik her, fik jeg det bare bedre og bedre stressmæssigt. Jeg er også vokset som menneske af alt det, jeg har lært om mig selv gennem det forløb. Vibeke hjalp mig med at bygge min identitet op igen. Det er store ting!” smiler Tina.
Afspænding gav plads til det hele i mig.
En anden afgørende del af Tinas psykomotoriske forløb handlede om at lindre Tinas smerter:
”Vibeke brugte afspændingen som opvarmning til en dybdegående og meget velovervejet kropsbehandling, hvor hun kom ind og lindrede spændingerne i musklerne omkring ryghvirvlerne, og lettede derved trykket på nerverne. Ved at gå her fik jeg ro på mit nervesystem og i min psyke”.
Tina supplerer, at Vibeke også introducerede afspændingen som et redskab til at kunne falde i søvn om aftenen. Vibeke indtalte helt konkret sine afspændingsøvelser, som Tina stadig lytter til i dag, når hun skal sove.
Tina bruger dagligt de psykomotoriske øvelser til at kigge på de følelser, som Vibeke har lært hende at give plads til:
”Jeg sidder med mig selv og lukker alt andet ude og giver mig selv plads til at græde og være ked af det i måske 15 minutter, hvis det er det, der skal til. Det handler om at få fødderne ned på nogle tæpper og få en fornemmelse af min krop. Man skal give sig selv lov til at falde hen for at give plads til det hele: Der skal være plads til sorg, chok og ked-af-det-hed og det hele. Bagefter kan jeg overkomme ting, jeg ikke kunne før”.
Psykomotorisk terapi er en følgesvend for livet.
Gennem sine samtaler med Vibeke, har Tina skabt sig sit eget lille redskab: "
Jeg har tit en dialog i mit hoved med Vibeke, hvor jeg spørger hende om, hvad der er det rigtige og det gode at gøre i en given situation. Når jeg kan høre, at Vibeke ville sige STOP, så siger jeg STOP."
"Når kroppen spænder op og går i panik - jeg kan måske mærke, at jeg er ved at blive svimmel - så kan jeg berolige mig selv igen med nogle dybe vejrtrækninger. Det giver mig tid til at tænke situationen anderledes, fordi jeg har Vibekes stemme inde i mit hoved, som guider mig.
Forløbet med Vibeke i alle de her år har fået mig tilbage til livet!"
"Jeg er gået fra at være helt nedbrudt til at spire igen."
Tina siger det med et hjerteligt smil og fortsætter: "
Psykomotorisk terapi og afspænding har ændret mit liv, fordi Vibeke tog hånd om det svære og lyttede, og så viste hun mig, hvordan det ikke kun handler om det fysiske eller kun det psykiske. Min krop er mere afslappet og går ikke helt så hurtigt i panik nu. Og så kommer Vibekes stemme, der siger til mig, at jeg er okay."
Interviewet er gennemført i juni 2021 af Caroline Qvist Abel